Forside Erhverv & iværksætteri Det skal du være opmærksom på, før du overtager en virksomhed

Det skal du være opmærksom på, før du overtager en virksomhed

Det skal du være opmærksom på, før du overtager en virksomhed
0
0

Før du overtager en virksomhed, er der en lang række af ting, som du skal tage stilling til. Vi kan næppe få dem alle klemt ind i dette indlæg, men vi vil kigge på de væsentligste af disse ting i de kommende afsnit.

Først og fremmest er det vigtigt, at du allierer dig med et advokatfirma, der er kompetent og forretningsorienteret i forbindelse med håndteringen af en virksomhedsoverdragelse.

Hvad følger med virksomheden?

En af de første ting, som du skal tage stilling til, før du beslutter, hvorvidt du ønsker at overtage en virksomhed, er de ting, som følger med virksomheden. Er det eksempelvis en telemarketingvirksomhed, som du overtager? Og er der da computere og udstyr, som følger med? I så fald du selv skal investere i dette, vil prisen være en del højere, end du måske havde kalkuleret med.

Alle virksomheder har det, som vi kan betegne som “nøglemedarbejdere”, der er essentielle for virksomhedens fortsatte eksistens. Følger disse med? Hvis det ikke er tilfældet, hvad gør du så for at opretholde deres unikke vaner, viden eller kompetencer? I de fleste tilfælde er de fleste medarbejdere dog interesseret i at beholde deres arbejde, men der kan være tilfælde, hvor de ikke ønsker at arbejde under nye ejere.

Leverandører. Endnu et centralt punkt. Hvis virksomhedsstrukturen har været skåret på en bestemt måde, vil det da ændre sig med en ny ejer? Vil eventuelle leverandører være interesserede i at fortsætte under en ny ejer på de samme vilkår?

Er det en produktionsvirksomhed? Hvis ja, så bør du overveje de eventuelle maskiner, der følger med og være opmærksom på eventuel vedligeholdelse af disse. Hold også øje med, om varelageret er det værd, som virksomheden oplyser.

Har du interesse for virksomhedens marked?

Før du vælger at overtage en virksomhed, er det vigtigt, at du gør op med dig selv, om du har interesse i dennes område og branche. Du sidder måske og undrer dig over, hvorfor dette overhovedet er en overvejelse, idet de fleste udelukkende tænker på kroner og ører, før de vælger at overtage en virksomhed. Men det er i mange tilfælde en fejl, og det er noget, som flere forretningsmænd helt sikkert kan nikke genkendende til.

Det er nemlig en vigtigere overvejelse, end du tror. Hvis du ikke er passioneret omkring forretningen, vil du helt sikkert tabe den igen hurtigt. Det vil måske tage et år. Måske to. Men før eller siden vil du stille og roligt indse, at den manglende interesse og passion var udslagsgivende i forhold til, at det ikke gik som forventet.

Hvordan er regnskabet og de skattemæssige forhold?

Før du overtager en virksomhed, er det vigtigt, at du tjekker de skattemæssige forhold, altså om der er nogle skattemæssige konsekvenser forbundet med, at du overtager firmaet. Her vil et advokatfirma i særdeleshed være behjælpeligt. Husk at kigge på virksomhedens omsætning. Hvordan er dens udvikling?

Hvordan er markedet? Er det vigende? Netop dette er en af de store årsager til, at virksomhedsejere ønsker at sælge deres virksomheder. På trods af det faktum, at en virksomhed, historisk set, har tjent mange penge, er der ingen, som siger, at tendensen fortsætter.

En af de helt centrale ting er markedet. Hvis du har erfaring med virksomheder på ledelsesniveau, så er du bevidst omkring det faktum, at markeder ganske enkelt kommer og går. Vær altid opmærksom på dette.

Er der en fremtid i virksomheden?

Alle disse overvejelser munder ud i, at du skal spørge dig selv: Er der en fremtid i virksomheden? Efter du har gennemgået regnskaber, kigget på medarbejdere, inventar, maskiner, markeder og alt andet, du finder relevant, kan du stille dig selv det endegyldige spørgsmål; tror du på, at der er en fremtid forbundet med virksomheden.

Hvis du efter grundig analyse konkluderer, at der er en fremtid i virksomheden, og din interesse for virksomhedens område er – blot en smule – tilstedeværende, så få underskrevet papirerne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *