
Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/startupsteps.dk/public_html/wp-content/themes/newstube/functions.php on line 1539
De fleste virksomheder har ikke så mange penge at gøre med i de første par år. Som iværksætter bliver du tvunget til at passe på pengene. Fordi der ikke er ret mange af dem. Det kan være katastrofalt for virksomheden, hvis der pludselig kommer en stor ekstraudgift. Her kommer forsikringer ind i billedet.
Sørger du for at forsikre din virksomhed, så undgår du store uventede udgifter i tilfælde af uheld. Din virksomhed bliver ikke ruineret, fordi du var uheldig eller havde en uheldig medarbejder. Forsikringen betaler. Du kan koncentrere dig om at drive virksomhed i stedet for at bekymre dig om mulige uheld og kæmpeudgifter.
Vælg de rigtige forsikringer
Der er stor forskel på virksomheder. Din virksomhed laver noget helt bestemt, som der måske ikke er så mange andre virksomheder, der laver. Derfor er det altid en individuel sag, hvilke forsikringer man har brug for.
Du bør overveje nøje, hvilke forsikringer der vil passe til din virksomhed. Tænk over, hvilke værdier der er i virksomheden. Det kan fx være en bil. Det kan også være noget lidt mere uhåndgribeligt som dine medarbejderes ve og vel, hvis du har sådan nogle. Begge kan forsikres. Skulle der ske noget med firmabilen, kan du have en forsikring på den. Kommer en medarbejder til skade, kan du have en forsikring, der dækker.
Nogle virksomheder er så specielle, så der er brug for en snak med forsikringsselskabet. Du kan være nødt til at spørge dem direkte, om du kan få en bestemt forsikring.
Find et godt forsikringsselskab
Det er en god idé at kigge nøje på det forsikringsselskab du overvejer at købe forsikringer hos. De skal som minimum kunne tilbyde alle de forsikringer, du har brug for. Dernæst kan du kigge på deres vilkår og priser. Lever de op til dine ønsker, kan du vælge dem.
Overvej eventuelt, om du skal have dine private forsikringer i samme selskab. Det kan give god mening i mindre virksomheder, der ejes af en enkelt person. Her tegner du nemlig selv forsikringerne for både virksomheden og privaten. Det kan give dig noget at forhandle med eller eventuelt nogle samlefordele.
Når uheldet er ude
Det underlige med forsikringer er, at du køber dem, men håber på aldrig at skulle bruge dem. De er rigtig gode at have, men du ønsker ikke at få brug for dem. De skal bare være der.
Når der sker uheld og dermed skader, så bliver du glad for at være forsikret. Du skal ikke bekymre dig om, at virksomheden så går nedenom og hjem. Der er nemlig en forsikring, der betaler den store uventede udgift. Bilen bliver erstattet, eller medarbejderen bliver kompenseret og behandlet.
Har du ingen forsikringer i virksomheden, så kan det pludselig gå helt galt. Du kan køre galt i firmabilen, som er vigtig for driften. Så skal den repareres eller erstattes, og det bliver dyrt. Så er det bedre løbende at betale et mindre beløb til en forsikring, der kan klare den store udgift. Hvis den overhovedet kommer, for det ønsker ingen. Du får forhåbentlig aldrig brug for forsikringerne.