Forside Erhverv & iværksætteri De fysiske butikker er stadig værd at satse på
De fysiske butikker er stadig værd at satse på
Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/startupsteps.dk/public_html/wp-content/themes/newstube/functions.php on line 1539

De fysiske butikker er stadig værd at satse på

0

Overvejer du at starte egen butik eller webshop? Så bør du have i baghovedet, at ca. 90% af danskerne foretrækker fysiske butikker fremfor netbutikker. Selvom vi i Danmark har været hurtige til at tage e-handlen til os sammenlignet med andre lande i Europa, er det ifølge Dansk Erhverv kun omkring en ottendedel af vores samlede varekøb, der foregår på nettet. Det er altså stadig de fysiske butikker, der vinder, selvom e-handlen generelt er i rivende udvikling. Det er derfor værd at overveje, om din webshop skal have selskab af en fysisk butik, eller om du i første omgang skal rette din iværksætterdrøm udelukkende mod en fysisk butik.

Den fysiske butik giver tryghed

På webshops er det nemt at klikke sig frem til et par nye bukser, en ny telefon eller måske endda dagligvarerne til aftenenes madlavning. 1-2-3 klik: tilføj til kurv, betal, bekræft. Det er ganske vist nemt, men vi har nok alle prøvet at modtage et produkt fra en webshop, der tager sig noget anderledes ud, end vi havde regnet med.

At kunne føle, mærke og se produktet er netop en værdigivende faktor for kunden, som de fysiske butikker stadig lever højt på. Det skaber tryghed at kunne opleve produktet eller varen i virkeligheden, og ifølge detailhandelekspert Bruno Christensen mindsker det risikoen for, at vi ender med at returnere produktet.

Giv kunden en personlig shoppingoplevelse

En anden vigtig værdi ved fysiske butikker er den personlige service. Ekspedienten, der byder dig velkommen, giver dig personlig vejledning og slutter af med at ønske dig en god dag. Det luner i ethvert købehjerte at føle sig set, og denne personlige shoppingoplevelse kan være svær at efterligne på webshops.

Et lige så vigtigt element er butikkens fysiske rammer. Det er ikke kun ekspedienten, der skal give et godt førstehåndsindtryk. Lokalerne, indretningen og stemningen er også vigtig for, at kunden får et godt indtryk af butikken og får lyst til at bruge penge i netop din butik. Varerne skal også præsenteres på en overskuelig og indbydende måde, som giver kunden lyst til at strejfe rundt i butikken og opleve varernes kvaliteter på tæt hold. Du kan lade dig inspirere af Globifix, hvor du finder butiksinventar og andet handelsudstyr, der sikrer, at dine varer fremstår indbydende.

Den fysiske butik påvirker online salg

Den fysiske butik har også betydning for salget på webshops. Det kommer til udtryk ved tendensen showrooming. Det betyder, at forbrugerne først kigger på varen i fysiske butikker for derefter at foretage købet i en webshop. Denne strategi brugte 15% af danskerne i 2018.

Det er dog svært at skelne skarpt mellem detailhandel online og offline, fordi vi i stigende grad kombinerer de forskellige muligheder. Derfor har webshops omvendt også betydning for salget i fysiske butikker, da forbrugere også tjekker varer ud online, før de køber varen i en fysisk butik. Den tendens kaldes webrooming, og i 2018 gjorde 25% af danskerne brug af denne teknik.

Vores handelsvaner er altså en kompleks sammenblanding af online og offline handelsmønstre, men én ting er sikkert: De fysiske butikker er stadig værd at satse på.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt indhold på denne side er betalt eller sponsoreret.<br/>Vi bruger cookes til at forbedre brugeroplevelsen på siden. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Vi gør dig opmærksom på, at indlæg på denne hjemmeside er betalte eller sponsorerede af samarbejdspartnere.

Luk