
Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/startupsteps.dk/public_html/wp-content/themes/newstube/functions.php on line 1539
Hvad gør du, hvis din computer mangler førstehjælp?
Som ny iværksætter er du dybt afhængig af din computer. Uanset hvilken type virksomhed, du er i gang med at bygge op, kan det have katastrofale konsekvenser, hvis du pludselig står uden mulighed for at bruge de programmer, du normalt anvender i dit daglige arbejde. Samtidig kan der ligge en masse vigtige ting på computeren – og selvom vi alle sammen godt ved, at vi skal lave backups, så kan den altså godt smutte… Her får du råd til, hvordan du først og fremmest skal gribe det an, hvis computeren siger stop.
Det kan du selv gøre
Der er nogle forskellige ting, du først og fremmest kan prøve at gøre, hvis din computer pludselig stopper med at virke. Du kan:
- Lægge dit batteri i fryseren. Nogle gange bliver bærbare computeres batterier afladede, og så kan det hjælpe at lægge dem i fryseren. Du skal sørge for, at batteriet ligger i en forseglet pose, og så skal du ellers bare lade det være på køl i 12 timer. Herefter lader du det varme op til stuetemperatur, hvorefter du sætter det tilbage i computeren og prøver at tænde den.
- Søge på internettet efter mulige løsninger. Det lyder måske simpelt, men der kan være 1000 forskellige ting galt med din computer. Hvis den delvist virker, eller hvis der er nogle knapper, der lyser på en bestemt måde, kan det være en fordel at google lidt rundt. Søg på computerens modelnavn og dens ”symptomer”. Sådan kan du være heldig at finde lige den løsning, du søger. Det kræver selvfølgelig, at du har en smartphone med internet – men mon ikke det er tilfældet?
- Skifte opladeren. Måske har du en gammel oplader liggende, som passer til din nuværende computer. Det kan også være du kender nogen, som har én. Det er en rigtig god idé at tjekke, om det er opladeren, der er noget galt med. De kan sagtens gå i stykker, og selvom de ikke er helt billige, er det trods alt langt nemmere at skifte oplader, end det er at købe en ny computer.
Hvis intet andet virker
Hvis du konkluderer, at der simpelthen ikke er noget, du kan gøre for at redde computeren, er der heldigvis computerhjælp at hente. Du kan nemlig kontakte en professionel IT-supporter, som kan klare skærene for dig. IT-supportere er uddannede til at ordne dine computerproblemer, og ofte kan de hurtigt diagnosticere, hvad computeren fejler.
Som iværksætter er det uden tvivl en prioritet, at du snarest muligt kan forsætte dit digitale arbejde. Sender du din computer til en IT-supporter, vil de sørger for, at der ikke går længe, før den er på benene igen. Du har helt sikkert travlt nok, som det er, så lad dig ikke stoppe af frustrerende gener som en sort skærm. Skynd dig blot at overlade computeren til eksperterne, så du kan fortsætte med at lede din virksomhed den rette vej. Har du først fundet en god supporter, er hun eller han værd at holde fast i. Gode partnerskaber er værd at samle på, når man vil frem i erhvervslivet.