
Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/startupsteps.dk/public_html/wp-content/themes/newstube/functions.php on line 1539
Hør opstartshistorien om Daniel fra Løvens Hule
Har du hørt om Watery og Daniel før? Det er der høj sandsynlighed for med hans nylige medvirken i TV-programmet Løvens Hule, hvor han fik to af danmarks mest velkendte investorer med på holdet. Ikke desto mindre gør han det i høj grad også for at inspirere flere lønmodtagere til at overveje at starte deres eget op istedet for et 8-16 job.
Du er måske allerede iværksætter? Eller også overvejer du det meget kraftigt? Så lad dig inspirere kraftigt af den kun 19-årige Daniels historie om at gå fra en drøm for to år siden til nu at være indehaver af danmarks hurtigst voksende webshops – og snart på vej ud over de danske landegrænser til Sverige og Norge.
Det hele startede tilbage i Februar 2016. På det tidspunkt svømmede Daniel 7 til 8 gange om ugen på eliteplan og kom en dag til at snakke med sine svømmekammerater om at de faktisk købte alt deres svømmeudstyr i udenlandske webshops, da de danske lige ud sagt var kedelige men også manglede et stort nok udvalg til nogle billige penge.
Over et par måneder tænkte Daniel videre over dette og pludselig gik det op for ham, at det selvfølgelig var ham der skulle starte denne svømmeshop op. Han havde altid drømt om at lave en større forretning efter tidligere have opstartet nogle meget små projekter.
Nærmest fra den ene dag til den andre var Daniel i gang med at søge efter brands at sælge, skrive rigtig mange ord til hjemmesiden og designe selve webshoppen. Med lidt lånte penge fra sin far og egne opsparede penge fra bilka og konfirmation, så var Daniel ret hurtigt i gang med noget seriøst.
I Oktober 2016 kunne webshoppen så endelig lanceredes. Og det der er sket siden da er jo næsten historie.
Udover at være kåret til Årets ener i Dansk internethandel 2018, så vækster Watery også med over 200% de næste par år.